Gildebrødrene og gildebevægelsen har sit udspring i spejderbevægelsen. Vi har en tæt tilknytning til spejderne, og selv om vi er blevet lidt mere end 15 eller 20 år, banker vores hjerter stadig for spejderarbejdet.
Derfor er spejderarbejdet og spejderne i vores nærområde vigtige for os, og vi vil aktivt gøre vores til en tæt og god kontakt til spejdergrupperne.
Spejderkontaktlauget har til formål at koordinere kontakten og hjælpe, hvor vi kan.
Vi tilbyder hver spejdergruppe i Hillerød en gildebror, der er jeres direkte kontaktperson. De kommer gerne i spejdergruppen til fx. leder- eller bestyrelsesmøde, så I kender hinanden.
Vi vil meget gerne bidrage, hvis spejdergrupperne har brug for hjælp til et arrangement. Det kan være både forberedelser og afvikling af fx løb, hjælp ved et gruppearrangement, praktisk hjælp med vedligehold af hytten eller en ekstra hånd på en lejr. Vi bidrager sammen med spejdergruppen, så det er en anledning til at udbygge kendskabet gensidigt.
Da vi som nævnt udspringer af spejderbevægelsen har vi et mål: at det er naturligt at tænke på gildebevægelsen, når det aktive engagement i spejdergruppen på et tidspunkt mindskes, fordi nye kræfter kommer til. Derfor er samarbejdet til glæde for begge parter.
Har du lyst til at vide mere om, hvad vi beskæftiger os med i gilderne - så tag meget gerne fat i spejdergruppens kontaktperson i Spejderkontaktlauget.
Kontakt Spejderkontaktlauget for yderligere info:
spejderkontakt@hillerodgilderne.dk
Lauget består af:
Søren Winther
Niels Christensen
Hanne Eberhardt
Jesper V. Nielsen
Jens Andersen
Vi sender jævnligt nyhedsbreve til spejdergrupperne.
Du finder nyhedsbrevene her: